1
00:00:17,460 --> 00:00:22,180
EFTERÅRSSONATA

2
00:02:07,940 --> 00:02:10,700
<i>Nogle gange står jeg og ser på min kone</i>

3
00:02:11,260 --> 00:02:13,500
<i>uden at hun ved, at jeg er der.</i>

4
00:02:15,180 --> 00:02:19,580
<i>Første gang hun kom ind</i>
<i>dette værelse sagde hun,</i>

5
00:02:19,660 --> 00:02:22,180
<i>"Åh, hvor dejligt.</i>
<i>Jeg føler mig hjemme her."</i>

6
00:02:23,740 --> 00:02:26,300
<i>Vi havde ikke kendt hinanden længe.</i>

7
00:02:26,380 --> 00:02:28,860
Vi mødtes hos en biskopper
konference i Trondheim.

8
00:02:28,940 --> 00:02:31,820
Hun var der som journalist.

9
00:02:32,780 --> 00:02:37,180
Jeg fortalte hende om præstegården herude.

10
00:02:37,580 --> 00:02:43,100
Jeg vovede at foreslå et besøg
da konferencen var slut.

11
00:02:44,860 --> 00:02:48,820
På vejen bad jeg hende om at gifte sig med mig.

12
00:02:49,820 --> 00:02:51,700
Hun svarede ikke,

13
00:02:51,780 --> 00:02:56,340
men da vi kom ind
rummet, sagde hun,

14
00:02:56,740 --> 00:02:59,340
"Åh, hvor dejligt.
Jeg føler mig hjemme her."

15
00:03:01,780 --> 00:03:06,540
Siden da har vi boet stille,
lykkeligt liv i præstegården.

16
00:03:07,060 --> 00:03:10,300
Eva har selvfølgelig fortalt mig
om hendes tidligere liv.

17
00:03:10,820 --> 00:03:15,420
Efter endt skolegang,
hun gik på college,

18
00:03:15,500 --> 00:03:20,700
blev forlovet med en læge
og boede hos ham i flere år.

19
00:03:21,820 --> 00:03:24,500
Hun skrev to små bøger,

20
00:03:25,500 --> 00:03:28,140
kom ned med tuberkulose,

21
00:03:28,220 --> 00:03:30,140
afbrød forlovelsen

22
00:03:30,220 --> 00:03:34,140
og flyttede fra Oslo
til en lille by i det sydlige Norge

23
00:03:34,860 --> 00:03:37,620
hvor hun begyndte
at arbejde som journalist.

24
00:03:38,780 --> 00:03:42,940
Dette er den første af hendes bøger.
Jeg kan lide det så meget.

25
00:03:43,580 --> 00:03:45,340
Hun har skrevet...

26
00:03:47,220 --> 00:03:49,700
"Man skal lære at leve.

27
00:03:49,780 --> 00:03:52,340
Jeg øver mig hver dag.

28
00:03:52,420 --> 00:03:56,500
Min største hindring er
Jeg ved ikke, hvem jeg er.

29
00:03:56,580 --> 00:03:58,300
Jeg famler i blinde.

30
00:03:59,020 --> 00:04:01,900
Hvis nogen nogensinde elsker mig, som jeg er,

31
00:04:01,980 --> 00:04:05,260
Jeg tør måske endelig se på mig selv.

32
00:04:06,420 --> 00:04:11,100
For mig er den mulighed
er ret fjernt."

33
00:04:16,060 --> 00:04:19,420
Jeg vil gerne fortælle hende det én gang

34
00:04:19,620 --> 00:04:23,540
at hun er elsket helhjertet...

35
00:04:24,580 --> 00:04:28,860
men jeg kan ikke sige det på en måde
at hun ville tro.

36
00:04:29,260 --> 00:04:31,620
Jeg kan ikke finde de rigtige ord.

37
00:04:57,740 --> 00:05:00,500
Jeg har skrevet til mor.
Afbryder jeg?

38
00:05:00,580 --> 00:05:02,540
Nej, nej. Kom ind.

39
00:05:02,620 --> 00:05:06,380
Jeg slukker for radioen.
- Jeg kan komme tilbage senere.

40
00:05:06,460 --> 00:05:08,660
Nej, læs venligst brevet for mig.

41
00:05:09,820 --> 00:05:11,620
"Kæreste mor,

42
00:05:11,700 --> 00:05:14,140
Jeg var i byen i går
og løb ind i Agnes,

43
00:05:14,220 --> 00:05:17,980
som var på besøg hos hendes forældre.

44
00:05:18,220 --> 00:05:20,340
Hun fortalte mig, at Leonardo var død.

45
00:05:21,060 --> 00:05:26,460
Jeg ved hvilket frygteligt slag
dette må være til dig.

46
00:05:26,540 --> 00:05:28,620
Jeg tænkte på, om du havde lyst
at komme og besøge os

47
00:05:28,700 --> 00:05:32,220
i et par dage eller uger.

48
00:05:33,180 --> 00:05:36,220
Sig venligst ikke nej med det samme.

49
00:05:36,300 --> 00:05:39,340
Præstegården er meget rummelig.

50
00:05:39,420 --> 00:05:42,620
Du får dit eget værelse
med alle bekvemmeligheder.

51
00:05:43,180 --> 00:05:47,140
Vi har et klaver,
og du kan øve alt, hvad du vil.

52
00:05:47,220 --> 00:05:50,300
Det ville gøre en ændring fra et hotel.

53
00:05:50,900 --> 00:05:53,060
Sig venligst, at du kommer.

54
00:05:53,140 --> 00:05:57,220
Vi laver ballade over dig
og forkæle dig.

55
00:05:57,300 --> 00:06:00,060
Det er evigheder siden vi så hinanden,

56
00:06:00,460 --> 00:06:02,300
syv år i oktober.

57
00:06:02,780 --> 00:06:05,420
Stor kærlighed fra Viktor og Eva."

58
00:06:05,500 --> 00:06:08,140
- Det er fint.
- Er du sikker?

59
00:07:01,660 --> 00:07:05,020
- Mor, skat!
- Eva! Nå, her er jeg.

60
00:07:05,100 --> 00:07:09,700
- Jeg er så glad for, at du er her.
- Ja, forestil dig.

61
00:07:09,780 --> 00:07:12,540
Det var en lang tur.
- Ja, jeg ved det.

62
00:07:12,620 --> 00:07:15,500
Det er smukt her.

63
00:07:15,580 --> 00:07:18,980
- Jeg håber, du bliver længe.
- Det vil jeg faktisk.

64
00:07:19,060 --> 00:07:23,980
- Jeg kan ikke tro, du er her.
- Lad os gå en dejlig lang tur.

65
00:07:24,060 --> 00:07:27,380
Hvilke tunge tasker.
Har du taget al din musik med?

66
00:07:27,460 --> 00:07:31,180
- Ja, jeg bliver for evigt.
- Det ville være rart.

67
00:07:31,260 --> 00:07:34,740
Du vil give mig nogle lektioner, ikke?
- Ja.

68
00:07:34,820 --> 00:07:37,260
Hvor er Viktor?
- Han er ikke hjemme i øjeblikket.

69
00:07:37,340 --> 00:07:40,860
Vi troede ikke, du ville komme så tidligt.

70
00:07:41,580 --> 00:07:44,180
Dette er dit værelse.
- Det er dejligt.

71
00:07:44,700 --> 00:07:49,340
Og hvilken smuk udsigt.
- Badeværelset er her.

72
00:07:51,580 --> 00:07:53,980
- Hvor flot og moderne.
- Tak.

73
00:07:54,260 --> 00:07:58,380
- Jeg håber, at én garderobe er nok.
- Alt er fint.

74
00:07:58,460 --> 00:08:00,180
Jeg er virkelig meget træt.

75
00:08:00,260 --> 00:08:02,140
Min ryg gør ondt.

76
00:08:02,900 --> 00:08:05,340
Jeg sad med Leonardo
gennem hans sidste dag og nat.

77
00:08:05,420 --> 00:08:08,820
Han havde ondt.
De gav ham skud hver anden time.

78
00:08:09,780 --> 00:08:13,620
Nu og da græd han, fordi det gjorde ondt.

79
00:08:13,700 --> 00:08:15,660
Han var ikke bange for at dø.

80
00:08:15,740 --> 00:08:20,860
<i>Uden for hospitalet,</i>
<i>de borede og hamrede.</i>

81
00:08:21,700 --> 00:08:25,780
Solen brændte ned,
og der var ingen markiser.

82
00:08:26,300 --> 00:08:31,260
Vi prøvede at få et andet værelse,
men mange afdelinger var lukkede for reparationer.

83
00:08:32,380 --> 00:08:35,780
Hen på aftenen stoppede støjen
og jeg kunne åbne vinduet.

84
00:08:35,860 --> 00:08:40,780
Varmen udenfor var som en mur,
og ikke et pust af vind.

85
00:08:42,700 --> 00:08:44,460
Om aftenen kom lægen.

86
00:08:44,540 --> 00:08:47,020
Han er en gammel ven.

87
00:08:47,900 --> 00:08:51,140
Han sagde, at det ikke ville vare længe.

88
00:08:51,380 --> 00:08:54,980
Leonardo ville få et skud
hver halve time

89
00:08:55,060 --> 00:08:57,580
så han kunne dø uden smerte.

90
00:08:58,460 --> 00:09:01,020
<i>Så gik lægen</i>
<i>og afdelingssygeplejersken kom ind.</i>

91
00:09:03,060 --> 00:09:05,820
<i>Hun sagde, at jeg skulle spise,</i>
<i>men jeg var ikke sulten.</i>

92
00:09:07,020 --> 00:09:09,340
Lugten gjorde mig syg.

93
00:09:12,140 --> 00:09:14,500
Leonardo blundede...

94
00:09:15,580 --> 00:09:20,380
så vågnede og spurgte mig
at forlade rummet.

95
00:09:21,420 --> 00:09:25,700
Han ringede til natsygeplejersken,
og hun kom ind med et skud.

96
00:09:27,420 --> 00:09:31,740
Et minut eller to senere,
hun kom ud og sagde...

97
00:09:33,020 --> 00:09:34,620
Leonardo var død.

98
00:09:40,100 --> 00:09:42,460
Jeg sad sammen med ham hele natten.

99
00:09:43,420 --> 00:09:46,500
Han havde været min ven i 18 år.

100
00:09:46,580 --> 00:09:51,380
Vi havde boet sammen i 13
og havde aldrig haft et vredt ord.

101
00:09:53,260 --> 00:09:56,580
I to år havde han vidst, at han var syg
og der var intet håb.

102
00:09:57,740 --> 00:10:01,460
Så ofte jeg kunne, gik jeg for at se ham
i hans villa nær Napoli.

103
00:10:03,700 --> 00:10:08,620
Han var venlig og betænksom
og glad for min succes.

104
00:10:09,500 --> 00:10:13,660
Vi snakkede og jokede
og spillede kammermusik.

105
00:10:15,260 --> 00:10:20,020
Han talte næsten aldrig om sin sygdom,
og han ville ikke have ønsket, at jeg spurgte.

106
00:10:59,460 --> 00:11:02,220
En dag gav han mig et langt blik...

107
00:11:03,460 --> 00:11:06,340
så grinede og sagde...

108
00:11:07,980 --> 00:11:11,580
"Denne gang næste år er jeg væk...

109
00:11:12,820 --> 00:11:15,180
men jeg vil altid være med dig.

110
00:11:15,420 --> 00:11:17,860
Jeg vil altid tænke på dig."

111
00:11:22,500 --> 00:11:26,500
Det var sødt af ham at sige det,
men han var egnet til at være temmelig teatralsk.

112
00:11:27,660 --> 00:11:30,180
Jeg kan ikke sige, at jeg går rundt og sørger.

113
00:11:30,940 --> 00:11:34,500
Selvfølgelig efterlod han et hul,
men det er ikke godt at ærgre sig.

114
00:11:34,580 --> 00:11:37,540
Tror du, jeg har ændret mig meget?

115
00:11:37,620 --> 00:11:39,580
Du er bare den samme.

116
00:11:39,660 --> 00:11:41,660
Jeg farver mit hår selvfølgelig.

117
00:11:41,740 --> 00:11:44,500
Leonardo kan ikke lide gråt hår.
Ellers er jeg den samme, tror du ikke?

118
00:11:44,580 --> 00:11:46,620
Jeg købte dette outfit i Zürich.

119
00:11:46,700 --> 00:11:48,860
Jeg ville have noget
behageligt til turen.

120
00:11:48,940 --> 00:11:52,820
Jeg så det i et vindue, gik ind,
prøvede det, og det passede perfekt.

121
00:11:52,900 --> 00:11:54,740
Det var så billigt.

122
00:11:54,820 --> 00:11:56,860
Synes du ikke det er rart?
- Ja, meget.

123
00:11:56,940 --> 00:12:00,860
Vil du hjælpe mig med denne sag?
Min ryg giver mig helvede.

124
00:12:02,060 --> 00:12:04,340
Har du en tavle
at lægge under madrassen?

125
00:12:04,420 --> 00:12:05,820
Jeg har brug for en hård overflade.

126
00:12:05,900 --> 00:12:09,500
Vi satte en der i går.
- Vidunderligt.

127
00:12:09,900 --> 00:12:11,980
Eva, kære, hvad er det?

128
00:12:12,060 --> 00:12:15,100
Sagde jeg noget forkert?

129
00:12:15,180 --> 00:12:18,100
Jeg er bare så glad for at se dig.

130
00:12:19,220 --> 00:12:22,660
Giv mig et dejligt stort kram,
som du plejede, da du var lille.

131
00:12:23,900 --> 00:12:27,460
Jeg har ikke gjort noget
men tal om mig selv.

132
00:12:27,540 --> 00:12:29,700
Fortæl mig om dig.

133
00:12:29,780 --> 00:12:33,220
Hvordan er tingene?
- Åh, fint.

134
00:12:33,300 --> 00:12:36,700
Leder du et meget isoleret liv?

135
00:12:36,780 --> 00:12:39,620
Nej, vi har vores sognearbejde.

136
00:12:39,700 --> 00:12:41,700
Ja, selvfølgelig.

137
00:12:41,780 --> 00:12:43,860
Jeg spiller ofte orgel.

138
00:12:43,940 --> 00:12:46,660
I sidste måned havde jeg en musikalsk aften.

139
00:12:46,740 --> 00:12:51,860
Jeg spillede og talte om hvert stykke.

140
00:12:51,940 --> 00:12:55,820
- Jeg håber, du vil spille for mig.
- Det vil jeg gerne.

141
00:12:55,900 --> 00:12:59,460
Jeg gav fem skolekoncerter
i Los Angeles.

142
00:12:59,540 --> 00:13:01,140
3.000 børn hver gang.

143
00:13:01,220 --> 00:13:03,340
Jeg legede og snakkede med dem.

144
00:13:03,420 --> 00:13:06,580
Jeg var en kæmpe succes.

145
00:13:06,660 --> 00:13:08,940
Der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig.

146
00:13:09,860 --> 00:13:11,700
Helena er her.

147
00:13:20,820 --> 00:13:22,820
Du skulle have fortalt mig det.

148
00:13:23,860 --> 00:13:27,540
Hvis jeg havde, var du ikke kommet.

149
00:13:27,620 --> 00:13:29,780
Det er jeg sikker på, at jeg ville have.

150
00:13:29,860 --> 00:13:31,700
Og det er jeg sikker på, at du ikke ville have.

151
00:13:32,460 --> 00:13:34,620
Er Leonardos død ikke nok?

152
00:13:35,100 --> 00:13:37,900
Hvorfor trække stakkels Lena også hertil?

153
00:13:37,980 --> 00:13:41,060
Hun har været her de sidste to år.

154
00:13:41,660 --> 00:13:45,740
spurgte Viktor og jeg hende
hvis hun vil bo hos os.

155
00:13:47,420 --> 00:13:50,900
Jeg skrev for at fortælle dig.
- Jeg fik aldrig brevet.

156
00:13:50,980 --> 00:13:53,380
Eller også gad du aldrig læse den.

157
00:13:54,140 --> 00:13:58,100
- Er du ikke ret uretfærdig?
- Ja. Jeg er ked af det.

158
00:14:00,700 --> 00:14:03,780
Jeg har ikke lyst til at se hende.
I hvert fald ikke i dag.

159
00:14:04,860 --> 00:14:08,780
Helena er en vidunderlig person.

160
00:14:09,180 --> 00:14:11,220
Hun længes efter at se dig.

161
00:14:11,300 --> 00:14:14,900
Det virkede så rart for hende derhjemme.

162
00:14:14,980 --> 00:14:17,180
Jeg ville have hende med.

163
00:14:17,260 --> 00:14:18,940
Er du sikker på, at hun har det bedre her?

164
00:14:19,020 --> 00:14:22,660
Ja. Og jeg har nogen at passe på.

165
00:14:23,700 --> 00:14:25,140
Har hun –

166
00:14:25,220 --> 00:14:26,980
jeg mener er hun -

167
00:14:27,060 --> 00:14:30,580
Er hun værre?

168
00:14:30,660 --> 00:14:34,220
Åh, ja, hun er værre.
Det er en del af sygdommen.

169
00:14:38,300 --> 00:14:40,460
Kom da med.
Lad os gå og se hende.

170
00:14:43,020 --> 00:14:45,340
- Er du sikker?
- Jeg har ikke noget valg.

171
00:14:48,180 --> 00:14:51,540
Nogle mennesker er så naive.

172
00:14:52,060 --> 00:14:54,100
- Mener du mig?
- Hvis skoen passer.

173
00:14:54,180 --> 00:14:55,940
Kom nu. Lad os gå.

174
00:15:09,180 --> 00:15:11,420
Kære Lena!

175
00:15:13,300 --> 00:15:17,860
Jeg har tænkt på dig så ofte, hver dag.

176
00:15:23,900 --> 00:15:26,780
Helena er bange for at forkøle dig.

177
00:15:26,860 --> 00:15:31,020
Jeg har ikke været forkølet i 20 år.

178
00:15:32,820 --> 00:15:35,900
Sikke et dejligt værelse du har
og hvilken udsigt.

179
00:15:35,980 --> 00:15:37,860
Jeg har samme udsigt fra mit værelse.

180
00:15:48,660 --> 00:15:53,300
Helena vil have dig
at tage hendes hoved i dine hænder.

181
00:15:53,380 --> 00:15:55,420
Sådan?

182
00:15:58,460 --> 00:16:00,980
Jeg er så glad for at Eva passer på dig.

183
00:16:01,060 --> 00:16:04,340
Jeg troede, du stadig var derhjemme.

184
00:16:04,420 --> 00:16:07,020
Jeg ville være kommet på besøg.

185
00:16:07,100 --> 00:16:09,380
Men det er meget bedre sådan her, er det ikke?

186
00:16:10,140 --> 00:16:12,420
Nu kan vi være sammen hver dag.

187
00:16:14,660 --> 00:16:16,340
Har du ondt?

188
00:16:17,860 --> 00:16:20,540
Nej.

189
00:16:23,020 --> 00:16:25,140
Jeg elsker hvordan du har lavet dit hår.

190
00:16:33,940 --> 00:16:36,100
Det er til din ære.

191
00:16:36,620 --> 00:16:39,740
Antag, at jeg læser højt for dig?
Kunne du tænke dig det?

192
00:16:40,740 --> 00:16:45,740
Og vi kan køre en tur.
Jeg har aldrig været her før.

193
00:16:50,100 --> 00:16:51,060
Hvad?

194
00:16:51,140 --> 00:16:53,300
Helena siger, du må være meget træt

195
00:16:53,380 --> 00:16:55,940
og ikke at anstrenge dig
mere i dag.

196
00:17:05,140 --> 00:17:07,540
Godt gået, mor.

197
00:17:07,620 --> 00:17:11,300
Har Lena ikke et armbåndsur?
- Selvfølgelig. Den står på natbordet.

198
00:17:11,780 --> 00:17:13,500
Jeg giver dig min.

199
00:17:13,580 --> 00:17:17,180
Det var en gave fra en beundrer
som sagde, at jeg altid kom for sent.

200
00:17:18,180 --> 00:17:22,340
Skal Lena spise middag med os?
- Nej, hun er på diæt.

201
00:17:23,260 --> 00:17:27,700
Hun spiste alt for meget på hospitalet.

202
00:17:33,300 --> 00:17:35,460
Hvorfor føler jeg, at jeg har feber?

203
00:17:36,260 --> 00:17:38,180
Hvorfor vil jeg græde?

204
00:17:38,940 --> 00:17:43,820
Jeg skal gøres til skamme.
Det er ideen.

205
00:17:44,220 --> 00:17:48,140
En dårlig samvittighed.
Altid dårlig samvittighed!

206
00:17:50,540 --> 00:17:53,860
Jeg havde så travlt med at komme hertil.
Hvad havde jeg forventet?

207
00:17:54,340 --> 00:17:58,260
Hvad længtes jeg så desperat efter?

208
00:17:59,460 --> 00:18:02,420
Hvilken ekstraordinær mor.

209
00:18:03,020 --> 00:18:06,940
Du skulle have set hende
da jeg fortalte hende, at Lena var her.

210
00:18:07,020 --> 00:18:09,060
Hun smilede faktisk.

211
00:18:09,140 --> 00:18:11,460
Kan du tro hun faktisk
formået at frembringe et smil

212
00:18:11,540 --> 00:18:13,980
trods hendes overraskelse og alarm.

213
00:18:14,500 --> 00:18:17,260
Så, da vi stod uden for Lenas dør,

214
00:18:17,340 --> 00:18:19,420
hun var som en skuespillerinde
venter på hendes indgang,

215
00:18:19,500 --> 00:18:21,780
bange, men i kontrol.

216
00:18:21,860 --> 00:18:24,140
Præstationen var fremragende.

217
00:18:25,220 --> 00:18:27,260
Hvorfor i alverden kom hun hertil?

218
00:18:27,620 --> 00:18:31,180
Hvad forventede hun ville ske
efter syv år?

219
00:18:31,260 --> 00:18:33,460
Hvad forventede hun?
- Jeg undrer mig.

220
00:18:33,540 --> 00:18:35,340
Og hvad forventede jeg?

221
00:18:35,820 --> 00:18:39,340
Vi opgiver aldrig håbet, gør vi?
- Det tror jeg ikke.

222
00:18:39,420 --> 00:18:41,540
Stop vi aldrig
være mor og datter?

223
00:18:42,180 --> 00:18:44,100
Det nytter ikke at begynde at græde.

224
00:18:44,700 --> 00:18:46,140
For fanden!

225
00:18:47,300 --> 00:18:50,180
Der sad hun,
kigger på mig med sine store øjne.

226
00:18:52,860 --> 00:18:59,340
Jeg holdt hendes ansigt og mærkede sygdommen
trækninger i hendes halsmuskler.

227
00:19:01,060 --> 00:19:02,740
For fanden!

228
00:19:04,540 --> 00:19:06,820
At tænke på, at jeg ikke kan bære hende til min seng

229
00:19:06,900 --> 00:19:09,420
og trøste hende, som jeg gjorde
da hun var tre.

230
00:19:17,260 --> 00:19:19,860
Den bløde, revne krop...

231
00:19:22,140 --> 00:19:24,220
det er min Lena.

232
00:19:28,820 --> 00:19:30,620
Græd ikke, for Guds skyld.

233
00:19:31,340 --> 00:19:33,900
En forfatter, hvis navn jeg har glemt, sagde,

234
00:19:34,580 --> 00:19:37,820
"Det er som et spøgelse, der falder oven på dig

235
00:19:37,900 --> 00:19:40,020
når du åbner døren til vuggestuen

236
00:19:40,100 --> 00:19:43,380
for længst glemt
det er vuggestuen."

237
00:19:44,740 --> 00:19:46,380
Tror du, jeg er voksen?

238
00:19:46,460 --> 00:19:52,700
Jeg gætter på at være voksen er at kunne
at håndtere dine drømme og håb,

239
00:19:52,780 --> 00:19:54,500
ikke længes efter ting.

240
00:19:55,020 --> 00:19:56,540
Tror du det?

241
00:19:57,220 --> 00:19:59,380
Måske holder du op med at blive overrasket.

242
00:20:00,940 --> 00:20:04,540
Du ser så fornuftig ud
med din gamle pibe.

243
00:20:04,900 --> 00:20:06,460
Du er meget voksen.

244
00:20:06,540 --> 00:20:10,300
Jeg ved det ikke.
Jeg bliver overrasket hver dag.

245
00:20:10,500 --> 00:20:12,780
- Ved hvad?
- Hos dig.

246
00:20:12,860 --> 00:20:17,700
Og jeg har det meste
urimelige drømme og håb.

247
00:20:17,780 --> 00:20:20,740
Og en længsel også, kom dertil.

248
00:20:21,060 --> 00:20:23,540
- En længsel?
- Ja. Jeg længes efter dig.

249
00:20:24,220 --> 00:20:26,820
Det er meget smukke ord.

250
00:20:27,020 --> 00:20:29,500
Ord betyder ikke noget rigtigt.

251
00:20:30,060 --> 00:20:32,300
Jeg er opdraget med smukke ord.

252
00:20:32,700 --> 00:20:37,220
Mor er aldrig rasende
eller skuffet eller ulykkelig.

253
00:20:37,300 --> 00:20:39,140
Hun er "smertet".

254
00:20:39,620 --> 00:20:41,860
Du har også mange af den slags ord.

255
00:20:42,340 --> 00:20:45,060
Det er en slags erhvervssygdom.

256
00:20:45,860 --> 00:20:50,700
Hvis du længes efter mig, når jeg er her,
Jeg begynder at blive mistænksom.

257
00:20:50,780 --> 00:20:53,740
- Du ved, hvad jeg mener.
- Nej.

258
00:20:54,100 --> 00:20:58,180
Hvis jeg vidste det, var det aldrig kommet ind
dit hoved til at sige, at du længes efter mig.

259
00:20:58,940 --> 00:21:02,020
Jeg skal tjekke kalvestegen.

260
00:21:02,260 --> 00:21:05,900
Mor synes, jeg er en håbløs kok.
Hun er en rigtig fråser.

261
00:21:05,980 --> 00:21:08,580
- Jeg tror, du er en -
- ... vidunderlig kok.

262
00:21:08,660 --> 00:21:09,620
Tak.

263
00:21:11,460 --> 00:21:14,660
Og hun får koffeinfri kaffe.

264
00:21:15,460 --> 00:21:17,180
Jeg afbryder mit besøg.

265
00:21:17,260 --> 00:21:19,660
Jeg kan klare fire dage.

266
00:21:20,580 --> 00:21:23,020
Så tager jeg til Afrika
som jeg oprindeligt havde planlagt.

267
00:21:28,380 --> 00:21:30,460
Det gør ondt, Charlotte.

268
00:21:31,060 --> 00:21:32,820
Det gør ondt, gør ondt, gør ondt.

269
00:21:34,780 --> 00:21:36,860
Jeg har tit undret mig
hvorfor hun sover dårligt.

270
00:21:36,940 --> 00:21:38,580
Nu ved jeg det.

271
00:21:38,660 --> 00:21:43,060
Hvis kvinden sov normalt,
hendes vitalitet ville knuse alle.

272
00:21:43,660 --> 00:21:48,260
Hendes søvnløshed er naturens måde
at bruge overskudsenergien.

273
00:21:49,500 --> 00:21:54,060
Jeg tager min røde kjole på
bare for at trodse Eva.

274
00:21:54,140 --> 00:21:58,340
Jeg er sikker på, at hun tænker
Jeg burde være i sorg.

275
00:22:00,740 --> 00:22:03,220
Se hvor nøje
hun klæder sig på til middag.

276
00:22:03,300 --> 00:22:10,060
Hendes kjole vil være en diskret påmindelse
at hun er en ensom enke.

277
00:22:11,300 --> 00:22:13,620
Jeg er vred hele tiden.

278
00:22:13,700 --> 00:22:17,620
Viktor og Eva har været søde ved mig.

279
00:22:17,900 --> 00:22:19,860
Viktor er en venlig sjæl.

280
00:22:19,940 --> 00:22:22,860
Heldigt for Eva, grædebarnet.

281
00:22:23,620 --> 00:22:25,820
Jeg vil vædde på, at bruseren ikke virker.

282
00:22:26,900 --> 00:22:27,940
Ja, det gør det.

283
00:22:41,300 --> 00:22:44,900
- Sikke en dejlig kjole!
- Passer det mig?

284
00:22:44,980 --> 00:22:48,980
En dag mødte jeg en ven, der sagde:

285
00:22:49,060 --> 00:22:51,380
”Jeg er lige kommet fra et modeshow.

286
00:22:51,460 --> 00:22:54,340
Der var en guddommelig rød kjole
det er absolut dig."

287
00:22:54,420 --> 00:22:56,180
Til dit helbred, Charlotte.

288
00:22:56,260 --> 00:22:58,580
Vi er glade for at have dig hos os.

289
00:23:27,140 --> 00:23:30,620
Eva, se om jeg gik
mine briller på bordet.

290
00:23:39,260 --> 00:23:40,740
Tak, skat.

291
00:24:44,020 --> 00:24:46,620
Det var min agent.
Han er så sød.

292
00:24:46,700 --> 00:24:48,740
Han er den eneste ven, jeg har tilbage.

293
00:24:48,820 --> 00:24:51,580
Du husker gamle Paul, Eva.

294
00:24:51,660 --> 00:24:53,780
Vi har arbejdet sammen
i 30 år nu.

295
00:24:55,460 --> 00:24:57,420
Sikke et fint gammelt instrument.

296
00:24:57,500 --> 00:25:00,900
Hvilken dejlig tone.
Og lige tunet.

297
00:25:01,380 --> 00:25:03,220
Nu er jeg rigtig glad.

298
00:25:04,700 --> 00:25:07,380
Jeg behøvede ikke at bekymre mig.
- Hvad mener du, mor?

299
00:25:07,460 --> 00:25:11,460
Jeg var nervøs, da jeg så dig igen
efter så mange år.

300
00:25:11,540 --> 00:25:13,660
Jeg kom næsten ikke.

301
00:25:13,740 --> 00:25:15,540
Intet sukker, tak.

302
00:25:15,620 --> 00:25:19,620
Denne mærkelige kaffe er kedelig,
men hvad kan jeg gøre, når jeg ikke kan sove?

303
00:25:20,940 --> 00:25:23,260
Jeg kan se, du arbejder
om Chopin-præludier.

304
00:25:23,740 --> 00:25:25,940
Spil noget.
- Ikke nu.

305
00:25:26,020 --> 00:25:29,460
Vær ikke barnlig.

306
00:25:29,540 --> 00:25:31,780
Du ville give mig stor fornøjelse.

307
00:25:31,860 --> 00:25:35,780
Men du ville have din mor
at høre dig spille.

308
00:25:35,860 --> 00:25:40,140
Men det hele er en fup.
Jeg har ingen teknik.

309
00:25:40,220 --> 00:25:45,020
Jeg har ikke engang gidet
at lære fingersætningen.

310
00:25:45,100 --> 00:25:48,420
Skat, ikke flere undskyldninger.
Kom nu, leg nu.

311
00:27:38,300 --> 00:27:39,740
Eva, min kære.

312
00:27:41,340 --> 00:27:44,780
- Er det det hele?
- Jeg blev bare så rørt.

313
00:27:45,580 --> 00:27:47,500
- Kunne du lide det?
- Jeg kunne lide dig.

314
00:27:48,900 --> 00:27:52,620
- Jeg forstår det ikke.
- Spil noget andet.

315
00:27:52,700 --> 00:27:55,300
- Hvad var der galt med den?
- Intet.

316
00:27:56,340 --> 00:27:59,540
Du kunne ikke lide min fortolkning.

317
00:27:59,620 --> 00:28:03,300
- Vi har hver vores.
- Præcis.

318
00:28:03,380 --> 00:28:05,220
Jeg vil gerne kende din.

319
00:28:05,300 --> 00:28:09,020
- Du er irriteret.
- Nej, jeg er ked af det.

320
00:28:09,100 --> 00:28:12,860
Du vil ikke fortælle mig det
din fortolkning af denne optakt.

321
00:28:12,940 --> 00:28:14,860
Okay, hvis du insisterer.

322
00:28:16,300 --> 00:28:19,860
Din teknik var slet ikke dårlig

323
00:28:19,940 --> 00:28:23,580
selvom du måske har taget
mere interesse for Cortots fingersætning,

324
00:28:23,660 --> 00:28:28,780
men lad os lige tale om undfangelsen.

325
00:28:29,420 --> 00:28:33,700
Chopin var følelsesladet,
men ikke sentimental.

326
00:28:33,780 --> 00:28:36,740
Følelse er meget langt fra sentimentalitet.

327
00:28:36,820 --> 00:28:42,700
Optakten fortæller om smerte, ikke drømmeri.

328
00:28:42,900 --> 00:28:46,620
Du skal være rolig, klar og hård.

329
00:28:46,700 --> 00:28:48,620
Tag de første barer nu.

330
00:28:51,340 --> 00:28:54,420
Det gør ondt, men han viser det ikke.

331
00:28:55,820 --> 00:28:57,860
Så en kort lettelse.

332
00:29:00,820 --> 00:29:07,620
Men det fordamper med det samme,
og smerten er den samme.

333
00:29:11,620 --> 00:29:14,060
Total tilbageholdenhed hele tiden.

334
00:29:15,100 --> 00:29:21,860
Chopin var stolt, lidenskabelig,
forpint og meget mandig.

335
00:29:21,940 --> 00:29:24,060
Han var ikke en sentimental gammel kvinde.

336
00:29:24,300 --> 00:29:28,100
Denne optakt må lyde næsten grim.

337
00:29:28,180 --> 00:29:31,660
Det er aldrig indbydende.
Det burde lyde forkert.

338
00:29:31,740 --> 00:29:35,420
Du skal kæmpe dig igennem det
og komme triumferende ud.

339
00:29:35,980 --> 00:29:38,620
Sådan.

340
00:32:07,980 --> 00:32:09,740
Jeg kan se.

341
00:32:11,340 --> 00:32:13,540
Vær ikke irriteret på mig.

342
00:32:13,620 --> 00:32:16,500
Hvorfor skulle jeg være det?
Tværtimod.

343
00:32:16,580 --> 00:32:20,020
I 45 år har jeg arbejdet
ved disse frygtelige præludier.

344
00:32:20,500 --> 00:32:24,420
De rummer stadig en masse hemmeligheder.

345
00:32:26,140 --> 00:32:28,660
Da jeg var lille,
Jeg beundrede dig så meget.

346
00:32:29,380 --> 00:32:32,580
Så blev jeg ret træt
af dig og dine klaverer.

347
00:32:33,820 --> 00:32:37,020
Nu beundrer jeg dig igen,
men på en anden måde.

348
00:32:37,740 --> 00:32:40,940
- Så er der håb.
- Ja, det tror jeg nok.

349
00:32:55,460 --> 00:32:58,260
- Hvor er du?
- Jeg er heroppe, mor.

350
00:33:06,140 --> 00:33:10,380
Jeg har ændret mig, så vi kan gå
en tur, hvis du har lyst.

351
00:33:10,860 --> 00:33:13,780
Er det her vuggestuen?
- Ja, det er Eriks værelse.

352
00:33:15,180 --> 00:33:18,020
Hvorfor ville du holde det på denne måde?

353
00:33:18,100 --> 00:33:22,020
Vi har ofte talt om at ændre det.

354
00:33:22,700 --> 00:33:27,300
Nogle gange kommer jeg og sidder her
og lad mine tanker vandre.

355
00:33:27,380 --> 00:33:29,260
- Lad os gå.
- Vent, mor.

356
00:33:29,860 --> 00:33:31,900
Mærk bare hvor dejligt det er herinde.

357
00:33:34,660 --> 00:33:37,900
Erik druknede dagen
før hans fjerde fødselsdag.

358
00:33:38,180 --> 00:33:39,820
Men det ved du.

359
00:33:40,420 --> 00:33:44,380
Det var for meget for Viktor.

360
00:33:44,460 --> 00:33:47,420
Jeg sørgede meget, udadtil.

361
00:33:47,500 --> 00:33:51,100
Dybt inde,
Jeg følte, at han stadig var i live,

362
00:33:51,660 --> 00:33:54,260
at vi boede tæt på hinanden.

363
00:33:55,460 --> 00:33:58,860
Alt jeg skal gøre er at koncentrere mig,
og han er der.

364
00:33:59,620 --> 00:34:05,100
Nogle gange, mens jeg er ved at falde i søvn
Jeg kan mærke ham trække vejret i mit ansigt

365
00:34:05,420 --> 00:34:08,100
og rørte ved mig med sin hånd.

366
00:34:09,020 --> 00:34:12,500
Han lever et andet liv,
men vi kan nå hinanden.

367
00:34:12,580 --> 00:34:15,820
Der er ingen skillelinje,
ingen uoverstigelig væg.

368
00:34:17,020 --> 00:34:22,140
Jeg spekulerer på, hvordan virkeligheden ser ud
hvor min lille dreng bor.

369
00:34:22,220 --> 00:34:25,180
Jeg ved det ikke kan beskrives.

370
00:34:25,260 --> 00:34:29,020
Det er en verden af ​​frigjorte følelser.

371
00:34:29,940 --> 00:34:31,660
Ved du hvad jeg mener?

372
00:34:32,140 --> 00:34:38,260
For mig er mennesket en enorm skabning,
en ufattelig tanke.

373
00:34:38,580 --> 00:34:42,860
I mennesket er der alt,
fra det højeste til det laveste.

374
00:34:42,940 --> 00:34:47,060
Mennesket er Guds billede,
og i Gud er der alt.

375
00:34:47,980 --> 00:34:50,420
Så mennesker er skabt,

376
00:34:51,100 --> 00:34:54,140
men også dæmonerne og de hellige,

377
00:34:54,220 --> 00:34:58,300
profeterne og kunstnerne
og ikonoklaster.

378
00:34:58,380 --> 00:35:00,340
Alt eksisterer side om side.

379
00:35:00,420 --> 00:35:04,660
Det er som store mønstre
skiftende hele tiden.

380
00:35:04,740 --> 00:35:06,380
Ved du hvad jeg mener?

381
00:35:06,460 --> 00:35:11,140
På samme måde,
der skal også være utallige realiteter.

382
00:35:11,420 --> 00:35:14,860
Ikke kun virkeligheden
vi opfatter med vores sløve sanser,

383
00:35:14,940 --> 00:35:21,740
men en tumult af realiteter, der hvælver sig
over hinanden inde og ude.

384
00:35:22,700 --> 00:35:25,900
Det er bare frygt og priggishness
at tro på grænser.

385
00:35:27,020 --> 00:35:28,820
Der er ingen grænser.

386
00:35:29,500 --> 00:35:33,500
Hverken for tanker eller for følelser.

387
00:35:34,900 --> 00:35:39,900
Det er angst, der sætter grænser,
tror du det ikke?

388
00:35:40,460 --> 00:35:45,020
Når du spiller den langsomme bevægelse
af Hammerklavier-sonaten,

389
00:35:45,100 --> 00:35:49,740
du skal føle, at du lever
i en verden uden begrænsninger,

390
00:35:49,940 --> 00:35:55,020
i en bevægelse du kan
aldrig gennemskue eller udforske.

391
00:35:57,100 --> 00:35:59,860
Lad os gå en tur
før det bliver for mørkt.

392
00:36:01,580 --> 00:36:02,220
Ja.

393
00:36:23,980 --> 00:36:26,660
Jeg syntes, jeg hørte Helena kalde.

394
00:36:26,740 --> 00:36:28,380
Undskyld mig.

395
00:36:30,380 --> 00:36:34,620
Jeg tror, ​​Eva er frygtelig ulykkelig.

396
00:36:34,700 --> 00:36:39,580
Jeg bliver rystet, når jeg hører hende
drøner videre. Det er så neurotisk.

397
00:36:39,660 --> 00:36:42,260
Lige et øjeblik, Charlotte,

398
00:36:42,580 --> 00:36:46,940
og jeg vil prøve at forklare
hvordan jeg ser min kone.

399
00:36:49,380 --> 00:36:54,100
Da jeg bad Eva om at gifte sig med mig,
hun sagde hun ikke elskede mig.

400
00:36:54,180 --> 00:36:58,340
- Hvad mener du?
- Jeg spurgte, om hun elskede en anden.

401
00:36:58,860 --> 00:37:02,580
Hun sagde, at hun aldrig havde elsket nogen,

402
00:37:02,980 --> 00:37:05,860
at hun ikke var i stand til at elske.

403
00:37:09,700 --> 00:37:13,180
Eva og jeg boede her i flere år.

404
00:37:14,540 --> 00:37:16,940
Så blev Erik født.

405
00:37:17,300 --> 00:37:20,540
Vi havde opgivet håbet
af vores eget barn

406
00:37:20,620 --> 00:37:23,580
og havde talt om at adoptere en.

407
00:37:23,660 --> 00:37:29,420
Med hendes graviditet,
Eva gennemgik en fuldstændig forandring.

408
00:37:30,380 --> 00:37:35,380
Hun blev glad,
blid og udadvendt.

409
00:37:37,260 --> 00:37:38,780
Hun blev doven.

410
00:37:38,860 --> 00:37:43,500
Hun mistede interessen for sit sognearbejde
og hendes klaverspil.

411
00:37:43,580 --> 00:37:45,820
Hun ville sidde ved det vindue,

412
00:37:45,900 --> 00:37:49,260
stirrer på lysets spil
over bjerge og fjorde.

413
00:37:52,020 --> 00:37:54,020
Vi var pludselig meget glade.

414
00:37:55,180 --> 00:37:58,220
Jeg er meget ældre end Eva.

415
00:37:58,420 --> 00:38:03,740
Jeg følte mig som en grå film
satte sig over livet.

416
00:38:03,820 --> 00:38:06,980
Jeg følte, at jeg kunne se tilbage og sige:

417
00:38:07,060 --> 00:38:10,860
"Nå, så det var mit liv.
Sådan blev det hele."

418
00:38:16,140 --> 00:38:20,900
Men pludselig var tingene anderledes.

419
00:38:26,220 --> 00:38:30,580
Tilgiv mig venligst,
men det er stadig ret svært at –

420
00:38:35,420 --> 00:38:39,900
Ja. Vi havde nogle år
der var meget rige.

421
00:38:40,820 --> 00:38:42,500
Erik.

422
00:38:45,980 --> 00:38:48,180
Du skulle have set Eva.

423
00:38:48,260 --> 00:38:49,820
Du skulle virkelig have set hende.

424
00:38:49,900 --> 00:38:56,260
På tidspunktet for Eriks fødsel,
Jeg indspillede alle Mozart-sonater.

425
00:38:56,340 --> 00:38:59,060
Jeg kunne ikke få en dag fri.
- Nej.

426
00:38:59,140 --> 00:39:02,180
Vi inviterede dig igen og igen.

427
00:39:03,980 --> 00:39:07,460
Da Erik druknede,
den grå film blev endnu mere grå.

428
00:39:08,620 --> 00:39:12,140
For Eva var det anderledes.

429
00:39:12,660 --> 00:39:17,900
- Anderledes?
- Hendes følelse lever videre, ukorroderet.

430
00:39:18,500 --> 00:39:20,220
Eller sådan ser det ud i hvert fald.

431
00:39:21,900 --> 00:39:29,100
Hvis hun føler, at hendes søn
er i live og nær hende,

432
00:39:30,260 --> 00:39:32,580
godt, måske er det sådan det er.

433
00:39:33,260 --> 00:39:35,300
Hun taler sjældent om det.

434
00:39:35,780 --> 00:39:40,380
Det tror jeg, hun er bange for
forstyrre mig, som det faktisk ville.

435
00:39:41,700 --> 00:39:44,500
Men det, hun siger, lyder rigtigt nok.

436
00:39:45,740 --> 00:39:47,300
Jeg tror på hende.

437
00:39:47,380 --> 00:39:50,340
Ja, du er minister.

438
00:39:50,620 --> 00:39:53,820
Den lille tro, jeg har, lever på hendes præmisser.

439
00:39:54,860 --> 00:39:56,780
Jeg er ked af, hvis jeg sårede dig.

440
00:39:56,860 --> 00:39:58,940
Det er lige meget.

441
00:39:59,020 --> 00:40:02,620
I modsætning til dig og Eva,
Jeg er forvirret og usikker.

442
00:40:02,700 --> 00:40:03,740
Det er min egen skyld.

443
00:40:03,820 --> 00:40:07,820
Jeg tror, jeg vil tage en pæn dosis
af sovemedicin i nat.

444
00:40:11,980 --> 00:40:16,020
Her er så fredeligt,
kun susen fra regnen på taget.

445
00:40:17,060 --> 00:40:20,060
- Har du alt, hvad du skal bruge?
- Kunne ikke være bedre.

446
00:40:20,140 --> 00:40:24,020
Småkager, mineralvand,
en båndoptager,

447
00:40:24,100 --> 00:40:25,820
to detektivromaner,

448
00:40:25,900 --> 00:40:30,580
mit bind for øjnene, ørepropper,
min ekstra pude og mit rejsetæppe.

449
00:40:31,180 --> 00:40:34,500
Vil du smage min lækre
schweizisk chokolade? Frisk fra Zürich.

450
00:40:34,580 --> 00:40:36,620
Hjælp dig selv.
Du kan have to stk.

451
00:40:36,940 --> 00:40:39,140
Jeg kan ikke lide chokolade.

452
00:40:39,220 --> 00:40:43,060
Jeg husker vist, at du var skør
om slik som barn.

453
00:40:43,780 --> 00:40:45,820
Helena kunne lide det. Det gjorde jeg ikke.

454
00:40:45,900 --> 00:40:48,460
Godt, så meget desto mere for mig.

455
00:40:48,820 --> 00:40:51,100
- Godnat, mor.
- Godnat, mit kæledyr.

456
00:40:51,180 --> 00:40:54,140
Viktor er et vidunderligt menneske.

457
00:40:54,220 --> 00:40:57,060
Du skal tage dig af ham.
- Det gør jeg.

458
00:40:57,140 --> 00:41:01,420
Eva, skat, er I lykkelige sammen?

459
00:41:01,820 --> 00:41:03,420
Går du sammen?

460
00:41:03,500 --> 00:41:05,260
Viktor er min bedste ven.

461
00:41:05,340 --> 00:41:08,260
Jeg kan ikke forestille mig livet uden ham.

462
00:41:08,980 --> 00:41:11,540
Han sagde, du ikke elskede ham.

463
00:41:12,180 --> 00:41:13,940
- Sagde han det?
- Ja.

464
00:41:14,020 --> 00:41:17,380
Hvorfor?
- Åh, det er bare overraskende.

465
00:41:17,900 --> 00:41:19,660
Var det en hemmelighed?

466
00:41:21,220 --> 00:41:25,020
Men han skulle ikke have sagt det?
- Han er ikke den fortrolige type.

467
00:41:25,100 --> 00:41:27,380
Vi talte om dig.

468
00:41:27,460 --> 00:41:31,540
Hvis du vil vide noget, så spørg mig.
Jeg skal fortælle dig sandheden.

469
00:41:31,620 --> 00:41:34,260
Nu skal du ikke blive ked af det.

470
00:41:34,340 --> 00:41:38,380
En mor bekymrer sig naturligvis
om sin datter.

471
00:41:38,460 --> 00:41:42,180
Vi talte om dig
med den største hengivenhed.

472
00:41:42,860 --> 00:41:46,220
Hvis bare du ville lade folk være i fred.

473
00:41:46,300 --> 00:41:49,140
Jeg har ladet dig være alene alt for længe.

474
00:41:49,740 --> 00:41:52,820
- Du har ret.
- Giv mig et kram.

475
00:41:52,900 --> 00:41:55,820
Lov du ikke er vred.
- Det er jeg ikke.

476
00:41:55,900 --> 00:41:59,020
- Jeg elsker dig, forstår du ikke?
- Jeg elsker også dig.

477
00:41:59,900 --> 00:42:03,180
Det er ikke særlig sjovt
være alene hele tiden.

478
00:42:03,780 --> 00:42:06,140
Jeg misunder dig og Viktor.

479
00:42:06,860 --> 00:42:11,420
Nu hvor Leonardo er død,
Jeg er så ensom.

480
00:42:12,540 --> 00:42:14,700
Forstår du det?
- Ja.

481
00:42:14,820 --> 00:42:18,340
Jeg begynder at græde
med selvmedlidenhed hvert minut.

482
00:42:18,740 --> 00:42:21,340
Denne bog er ikke dårlig.

483
00:42:21,460 --> 00:42:24,820
Det er af Adam Kretzinsky.
Har du hørt om ham?

484
00:42:25,460 --> 00:42:28,740
Jeg mødte ham i Madrid.
Han er sur som en hattemager.

485
00:42:28,860 --> 00:42:32,140
Jeg kunne ikke forsvare mig selv.
Det gjorde jeg faktisk ikke.

486
00:42:32,980 --> 00:42:36,540
- Skal jeg slukke dette lys?
- Ja tak.

487
00:42:38,660 --> 00:42:41,580
- Jeg bringer din morgenmad til dig.
- Lad være med at besvære dig selv.

488
00:42:41,660 --> 00:42:45,340
- Men jeg vil forkæle dig.
- Godt, hvis du insisterer.

489
00:42:46,180 --> 00:42:51,020
Stærk kaffe, varm mælk, to skiver
tysk brød med ost,

490
00:42:51,100 --> 00:42:54,820
en skive toast med honning.

491
00:42:54,900 --> 00:42:57,860
- Og appelsinjuice.
- Jeg glemte det næsten.

492
00:42:57,940 --> 00:42:59,980
- jeg kan -
- Saft bliver det.

493
00:43:00,060 --> 00:43:03,500
- Godnat, skat.
- Godnat, mor.

494
00:43:26,180 --> 00:43:29,180
Jeg tror, ​​jeg vil se på mine konti.

495
00:43:29,940 --> 00:43:33,500
Jeg får Brammer til at investere
pengene fra Leonardo.

496
00:43:35,420 --> 00:43:38,180
Huset er også en del værd.

497
00:43:38,260 --> 00:43:41,700
Leonardo, du aldrig
passet på dine penge.

498
00:43:41,780 --> 00:43:44,100
Du var hævet over hverdagslige bekymringer...

499
00:43:45,060 --> 00:43:47,500
og forlod alle disse problemer
til din Charlotte.

500
00:43:48,980 --> 00:43:55,540
3.735.866 francs.

501
00:43:57,500 --> 00:44:00,860
At tro du havde så mange penge.
Hvem havde troet det?

502
00:44:03,820 --> 00:44:06,820
Og du forlod det hele
til din gamle Charlotte.

503
00:44:09,700 --> 00:44:12,020
Jeg har også et lille redeæg.

504
00:44:14,260 --> 00:44:17,380
Tilsammen bliver det til over fem mio.

505
00:44:18,220 --> 00:44:20,420
Hvad skal jeg gøre
med så mange penge?

506
00:44:20,940 --> 00:44:24,340
Jeg køber en fin bil til Viktor og Eva.

507
00:44:24,660 --> 00:44:28,620
De kan ikke køre rundt
i den gamle klappefælde.

508
00:44:28,700 --> 00:44:31,860
På mandag skal vi ind til byen
og se efter en ny bil.

509
00:44:32,580 --> 00:44:35,020
Det vil muntre dem op. Også mig.

510
00:44:37,100 --> 00:44:42,100
"Hun tilbød ham den røde blomst
af hendes mødom.

511
00:44:42,180 --> 00:44:45,460
Han accepterede det uden entusiasme."

512
00:44:47,540 --> 00:44:51,220
Det her er skrald.

513
00:44:52,140 --> 00:44:55,940
Adam var virkelig en idiot,

514
00:44:56,020 --> 00:44:59,020
selvom han næsten gjorde det
begå selvmord på grund af mig.

515
00:45:03,060 --> 00:45:07,580
Antag, at jeg køber en ny bil til mig selv
og give dem Mercedes'en?

516
00:45:09,180 --> 00:45:11,700
Så kan jeg flyve til Paris

517
00:45:12,100 --> 00:45:13,940
og købe en bil der,

518
00:45:14,740 --> 00:45:18,100
og jeg skal ikke køre hele den vej.

519
00:45:18,980 --> 00:45:21,620
I morgen skal jeg arbejde på Ravel.

520
00:45:22,100 --> 00:45:28,060
Det er skammeligt
hvor doven jeg har været på det sidste.

521
00:46:22,900 --> 00:46:25,460
Mor, hvad skete der?

522
00:46:25,940 --> 00:46:29,540
Jeg hørte dig råbe,
og du var ikke på dit værelse.

523
00:46:29,620 --> 00:46:34,620
Jeg er ked af, at jeg vækkede dig,
men jeg havde sådan en frygtelig drøm.

524
00:46:35,380 --> 00:46:37,340
Jeg kan ikke huske det.

525
00:46:37,420 --> 00:46:40,820
- Vil du have noget selskab?
- Nej tak, skat.

526
00:46:41,140 --> 00:46:45,620
Du går tilbage i seng.
- Meget godt.

527
00:46:49,140 --> 00:46:52,340
- Du kan godt lide mig, ikke?
- Du er min mor.

528
00:46:53,620 --> 00:46:55,860
Det er en måde at svare på.

529
00:47:05,300 --> 00:47:08,100
- Kan du lide mig?
- Jeg elsker dig.

530
00:47:08,180 --> 00:47:09,900
Gør du?

531
00:47:10,340 --> 00:47:14,820
Jeg afbrød min karriere
at blive hjemme hos dig og far.

532
00:47:14,900 --> 00:47:20,100
Din ryg forhindrede dig
fra at øve seks timer om dagen.

533
00:47:20,180 --> 00:47:24,060
Dit spil blev værre
og det samme gjorde dine anmeldelser.

534
00:47:24,740 --> 00:47:27,900
Har du glemt det?
- Nej, men Eva -

535
00:47:27,980 --> 00:47:29,540
Jeg ved ikke, hvad jeg hadede mest,

536
00:47:29,620 --> 00:47:33,140
når du var hjemme
eller når du var på tur.

537
00:47:34,260 --> 00:47:38,020
Jeg indser nu, du lavede
livs helvede for far og mig.

538
00:47:38,100 --> 00:47:41,180
Eva, skat, det er ikke sandt.
Din far og jeg var meget glade.

539
00:47:41,260 --> 00:47:44,340
Josef elskede mig,
og jeg ville have gjort hvad som helst for ham.

540
00:47:44,420 --> 00:47:46,340
Ja, selvfølgelig.

541
00:47:46,740 --> 00:47:49,820
Du var ham utro.
- Det var jeg ikke!

542
00:47:50,420 --> 00:47:53,020
Jeg var helt ærlig over for Josef.

543
00:47:53,540 --> 00:47:56,620
Jeg blev forelsket i Martin
og boede hos ham i otte måneder.

544
00:47:57,940 --> 00:48:00,340
Det var ikke en seng af roser.

545
00:48:00,420 --> 00:48:03,500
Det var mig, der skulle sidde
med far om aftenen.

546
00:48:03,900 --> 00:48:05,980
Jeg var den, der skulle trøste ham,

547
00:48:06,060 --> 00:48:09,700
at blive ved med at gentage
at du elskede ham ligeså,

548
00:48:09,780 --> 00:48:12,660
at du var sikker på at komme tilbage.

549
00:48:14,300 --> 00:48:16,660
Jeg læser dine breve højt,

550
00:48:16,980 --> 00:48:20,340
dine lange, kærlige, morsomme breve

551
00:48:20,820 --> 00:48:24,660
hvor du fortalte os
af dine interessante rejser.

552
00:48:26,140 --> 00:48:32,100
Vi sad der som to idioter,
læser dine breve igen og igen.

553
00:48:32,180 --> 00:48:35,220
Det troede vi, du var
den mest vidunderlige person i live.

554
00:48:36,300 --> 00:48:40,340
Du hader mig.

555
00:48:45,140 --> 00:48:47,020
Jeg ved det ikke.

556
00:48:47,820 --> 00:48:51,540
Jeg var så spændt på, at du skulle komme.

557
00:48:51,620 --> 00:48:53,900
Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig.

558
00:48:54,940 --> 00:48:57,300
Måske tænkte jeg
du var ensom og trist.

559
00:48:58,420 --> 00:49:00,540
Jeg er så forvirret!

560
00:49:01,500 --> 00:49:02,940
Jeg troede, jeg var voksen

561
00:49:03,020 --> 00:49:08,540
og kunne se klart på dig og mig
og Helenas sygdom og vores barndom.

562
00:49:11,020 --> 00:49:13,620
Nu er det hele ét stort rod.

563
00:49:14,580 --> 00:49:16,180
Helena.

564
00:49:32,820 --> 00:49:34,300
Det er okay nu.

565
00:49:34,380 --> 00:49:36,820
Vågn op. Vågn op nu.

566
00:49:36,900 --> 00:49:38,620
Der, der.

567
00:49:45,340 --> 00:49:48,940
Jeg sidder her sammen med dig
indtil du skal sove.

568
00:50:52,700 --> 00:50:56,700
For dig var jeg bare en dukke
du legede med, når du havde tid.

569
00:50:58,540 --> 00:51:02,740
Hvis jeg var syg eller fræk,
du overgav mig til barnepige.

570
00:51:04,660 --> 00:51:07,340
Du lukkede dig inde og arbejdede,

571
00:51:07,740 --> 00:51:09,940
<i>og ingen fik lov til at forstyrre dig.</i>

572
00:51:10,420 --> 00:51:12,700
<i>Jeg plejede at stå udenfor og lytte.</i>

573
00:51:13,620 --> 00:51:18,100
<i>Når du stoppede for at få kaffe,</i>
<i>Jeg ville gå ind for at se, om du virkelig eksisterede.</i>

574
00:51:19,060 --> 00:51:22,900
<i>Du var altid venlig,</i>
<i>men dit sind var et andet sted.</i>

575
00:51:24,100 --> 00:51:26,820
<i>Hvis jeg talte, svarede du knap nok.</i>

576
00:51:28,140 --> 00:51:29,780
Tak.

577
00:51:48,980 --> 00:51:50,900
Mor vil gerne være alene nu.

578
00:51:50,980 --> 00:51:53,580
Løb med og leg udenfor.
Det er sådan en dejlig dag.

579
00:52:08,820 --> 00:52:11,540
Jeg har altid ønsket at være smuk som dig.

580
00:52:12,580 --> 00:52:17,380
Jeg har altid bekymret dig
kunne ikke lide, som jeg så ud.

581
00:52:18,740 --> 00:52:20,380
Jeg var så grim,

582
00:52:20,940 --> 00:52:24,020
magert og kantet med store koøjne,

583
00:52:24,100 --> 00:52:28,060
<i>store brede læber og ingen øjenbryn.</i>

584
00:52:28,860 --> 00:52:32,260
<i>Mine arme var for tynde</i>
<i>og mine fødder for store.</i>

585
00:52:32,340 --> 00:52:34,420
<i>Jeg syntes, jeg så frastødende ud.</i>

586
00:52:36,180 --> 00:52:40,060
<i>Engang sagde du,</i>
<i>"Du skulle have været en dreng,"</i>

587
00:52:40,540 --> 00:52:43,860
<i>og grinede, så jeg ikke blev ked af det.</i>

588
00:52:43,940 --> 00:52:45,380
<i>Det var jeg selvfølgelig.</i>

589
00:52:46,460 --> 00:52:50,180
Så en dag dine kufferter
ville være nedenunder,

590
00:52:50,260 --> 00:52:54,260
og du ville tale i telefon
på et fremmedsprog.

591
00:52:55,060 --> 00:52:59,540
Jeg plejede at bede om noget
ville forhindre dig i at tage afsted,

592
00:53:00,500 --> 00:53:02,260
men du gik altid.

593
00:53:03,300 --> 00:53:06,980
Du ville kramme mig og kysse mig,

594
00:53:07,060 --> 00:53:09,660
så kram og kys mig igen.

595
00:53:09,740 --> 00:53:11,940
Du ville se på mig og smile.

596
00:53:12,460 --> 00:53:15,620
Du lugtede dejligt, men mærkeligt.

597
00:53:15,900 --> 00:53:19,300
<i>Du var selv en fremmed,</i>
<i>allerede på vej.</i>

598
00:53:19,380 --> 00:53:21,260
<i>Du så mig ikke.</i>

599
00:53:22,420 --> 00:53:24,220
<i>Så ville du være væk.</i>

600
00:53:25,260 --> 00:53:28,460
<i>Jeg plejede at tænke: "Nu dør jeg.</i>

601
00:53:28,540 --> 00:53:30,420
<i>Det gør så ondt.</i>

602
00:53:30,740 --> 00:53:32,500
<i>Jeg bliver aldrig glad igen.</i>

603
00:53:33,380 --> 00:53:37,460
<i>Hvordan kan jeg bære denne smerte</i>
<i>i to måneder?"</i>

604
00:53:48,060 --> 00:53:50,580
Og jeg græd i fars skød.

605
00:53:50,660 --> 00:53:55,540
Han ville sidde meget stille
med sin bløde hånd på mit hoved.

606
00:53:55,940 --> 00:54:01,300
Han ville blive ved med at sidde der,
ryger sin gamle pibe.

607
00:54:02,260 --> 00:54:06,740
<i>Nogle gange sagde han,</i>
<i>"Lad os gå til en film i aften,"</i>

608
00:54:07,700 --> 00:54:10,180
<i>eller "Hvad med is</i>
<i>til middag i dag?"</i>

609
00:54:11,860 --> 00:54:15,180
<i>Men jeg ville bare dø.</i>

610
00:54:19,460 --> 00:54:22,260
Så dagene og ugerne gik.

611
00:54:22,940 --> 00:54:25,460
<i>Vi delte ensomheden meget godt.</i>

612
00:54:26,900 --> 00:54:31,820
<i>Vi havde ikke meget at sige,</i>
<i>men jeg forstyrrede ham aldrig.</i>

613
00:54:33,500 --> 00:54:34,940
Nogle gange så han bekymret ud.

614
00:54:35,020 --> 00:54:38,820
Jeg vidste det ikke dengang
at han altid manglede penge.

615
00:54:38,900 --> 00:54:44,140
Men hver gang jeg kom klumpet sammen,
hans ansigt ville lysne,

616
00:54:44,220 --> 00:54:48,340
og han ville klappe mig
med sin blege lille hånd.

617
00:54:49,460 --> 00:54:54,180
Eller også sad onkel Otto
på sofaen og drikke brandy.

618
00:54:55,060 --> 00:54:57,620
<i>De mumlede til hinanden.</i>

619
00:54:58,020 --> 00:55:00,420
<i>Jeg spekulerer på, om de kunne høre hinanden.</i>

620
00:55:01,460 --> 00:55:05,300
Ellers ville onkel Harry være der
og de ville spille skak,

621
00:55:06,420 --> 00:55:09,900
og så ville det være ekstra stille.

622
00:55:11,020 --> 00:55:14,780
Jeg kunne høre
tre forskellige ure tikker.

623
00:55:18,500 --> 00:55:20,820
Et par dage før du skulle hjem,

624
00:55:21,460 --> 00:55:24,540
Jeg ville få feber af spændingen.

625
00:55:24,620 --> 00:55:29,460
Jeg ville bekymre mig om, at jeg virkelig kunne blive syg,
fordi du var bange for syge mennesker.

626
00:55:31,460 --> 00:55:37,260
Da du kom,
Jeg var så glad, at jeg ikke kunne sige noget.

627
00:55:37,780 --> 00:55:40,420
<i>Du ville blive utålmodig og sige,</i>

628
00:55:40,500 --> 00:55:44,340
<i>"Eva virker ikke særlig tilfreds</i>
<i>for at have sin mor hjemme igen."</i>

629
00:55:45,380 --> 00:55:50,340
<i>Jeg ville rødme rød som en roe</i>
<i>og svedes.</i>

630
00:55:51,100 --> 00:55:53,060
Jeg kunne ikke sige noget.

631
00:55:53,540 --> 00:55:55,700
Jeg havde ingen ord.

632
00:55:56,860 --> 00:56:00,580
Du havde taget ansvaret
af alle ordene i vores hjem.

633
00:56:01,020 --> 00:56:04,340
- Du overdriver.
- Jeg skal tale færdig.

634
00:56:04,620 --> 00:56:09,300
Jeg ved godt, at jeg er bedugget, men ellers
Jeg ville ikke have sagt, hvad jeg har.

635
00:56:09,860 --> 00:56:15,220
Når jeg skammer mig for meget
for at sige mere, kan du forklare,

636
00:56:15,700 --> 00:56:20,820
og jeg vil lytte og forstå,
ligesom jeg altid har gjort.

637
00:56:25,300 --> 00:56:27,340
Jeg elskede dig, mor.

638
00:56:28,060 --> 00:56:31,820
Som et spørgsmål om liv og død!
Men jeg mistroede dine ord.

639
00:56:32,820 --> 00:56:35,580
De matchede ikke
udtrykket i dine øjne.

640
00:56:36,500 --> 00:56:37,940
Du har en smuk stemme.

641
00:56:38,020 --> 00:56:41,900
Da jeg var lille,
Jeg kunne mærke det over hele min krop.

642
00:56:42,180 --> 00:56:46,180
Men jeg vidste det instinktivt
du mente ikke, hvad du sagde.

643
00:56:48,340 --> 00:56:50,900
Jeg kunne ikke forstå dine ord.

644
00:56:53,260 --> 00:56:57,140
Det mest forfærdelige var,
du ville smile, når du var sur.

645
00:56:57,500 --> 00:57:01,780
Da du hadede far,
du ville kalde ham, "min kære."

646
00:57:02,820 --> 00:57:07,500
Da du var træt af mig,
du ville sige, "kære lille pige."

647
00:57:23,100 --> 00:57:24,940
Det er blevet stille herinde.

648
00:57:26,660 --> 00:57:28,300
Hvad kan jeg sige?

649
00:57:29,620 --> 00:57:32,020
Forsvar dig selv.

650
00:57:32,340 --> 00:57:34,420
Er det umagen værd?

651
00:57:35,620 --> 00:57:37,060
Hvordan skulle jeg vide det?

652
00:57:37,140 --> 00:57:41,260
Du bebrejder mig for at gå,
og du bebrejder mig, at jeg er blevet hjemme.

653
00:57:42,580 --> 00:57:46,580
Jeg havde en helvedes tid i de år.

654
00:57:48,180 --> 00:57:50,180
Min ryg gjorde ondt.
Jeg kunne ikke øve mig.

655
00:57:50,260 --> 00:57:54,260
Vigtige engagementer blev aflyst.

656
00:57:54,700 --> 00:57:57,220
Mit liv virkede meningsløst.

657
00:57:57,300 --> 00:58:02,300
Jeg følte mig skyldig over altid at være væk
fra dig og far.

658
00:58:03,300 --> 00:58:05,460
Du smiler sarkastisk.

659
00:58:05,820 --> 00:58:08,140
Jeg prøver at fortælle dig sandheden.

660
00:58:08,260 --> 00:58:11,660
Jeg fortæller dig bare, hvordan jeg havde det.

661
00:58:12,340 --> 00:58:15,780
Vi kan lige så godt have det her for en gangs skyld.
Så henviser vi ikke til det igen.

662
00:58:18,660 --> 00:58:20,620
Fortsæt.

663
00:58:25,260 --> 00:58:29,100
Jeg var i Hamborg,
spiller Beethovens første.

664
00:58:29,180 --> 00:58:32,860
Det er ikke for svært,
og alt var gået godt.

665
00:58:34,220 --> 00:58:35,740
Efter koncerten, Schmiess og jeg –

666
00:58:35,860 --> 00:58:38,220
Du ved, dirigenten.
Han er død nu.

667
00:58:38,340 --> 00:58:41,860
Vi gik for at få en bid mad.
Det gjorde vi altid.

668
00:58:42,180 --> 00:58:44,460
Efter vi havde spist
og drikker et stykke tid,

669
00:58:44,540 --> 00:58:49,380
og jeg var tilfreds og afslappet
og min ryg gjorde ikke ondt,

670
00:58:49,460 --> 00:58:51,180
Schmiess sagde,

671
00:58:53,540 --> 00:58:57,140
"Hvorfor bliver du ikke hjemme
med din mand og dit barn

672
00:58:57,220 --> 00:58:59,820
og leve et respektabelt liv,

673
00:59:00,660 --> 00:59:04,220
i stedet for at blotte dig selv
til konstant ydmygelse?"

674
00:59:08,580 --> 00:59:14,260
Jeg stirrede på ham og grinede
og sagde: "Spillede jeg så dårligt?"

675
00:59:14,340 --> 00:59:16,380
"Nej," sagde han,

676
00:59:16,460 --> 00:59:23,540
"men jeg kan ikke lade være med at huske
18. august 1934.

677
00:59:25,820 --> 00:59:30,300
Vi spillede Beethovens første
sammen i Linz.

678
00:59:30,940 --> 00:59:34,540
Du var 20 år gammel.
Salen var fyldt.

679
00:59:34,620 --> 00:59:38,060
Vi spillede som guder.
Orkestret var inspireret.

680
00:59:38,980 --> 00:59:42,540
Bagefter publikum
rejste sig og jublede,

681
00:59:42,620 --> 00:59:44,820
og orkestret spillede en fanfare."

682
00:59:49,340 --> 00:59:53,300
Så sagde han,
"Du havde en simpel rød sommerkjole på

683
00:59:53,380 --> 00:59:55,900
og havde langt hår ned til din talje."

684
00:59:58,260 --> 01:00:00,940
"Hvordan husker du
alt det?" spurgte jeg.

685
01:00:02,100 --> 01:00:04,900
"Jeg skrev det ned på mit partitur," sagde han.

686
01:00:05,740 --> 01:00:08,860
"Jeg laver en note
af alle mine store oplevelser."

687
01:00:11,900 --> 01:00:14,620
Da jeg kom tilbage til hotellet,
Jeg kunne ikke sove.

688
01:00:15,980 --> 01:00:18,300
3.00 om morgenen,
Jeg ringede til far

689
01:00:18,380 --> 01:00:21,740
og fortalte ham, at jeg ville stoppe med at turnere

690
01:00:22,820 --> 01:00:24,780
og bliv hjemme hos ham og dig.

691
01:00:24,860 --> 01:00:26,780
Vi ville være en rigtig familie.

692
01:00:30,940 --> 01:00:33,740
Josef var så glad.

693
01:00:34,620 --> 01:00:36,900
Vi græd af følelser, begge to.

694
01:00:38,420 --> 01:00:40,540
Vi snakkede i to timer.

695
01:00:41,020 --> 01:00:42,620
Og det var det.

696
01:00:42,700 --> 01:00:46,940
Den sommer var vi glade,
var vi ikke?

697
01:00:48,780 --> 01:00:49,820
Nej.

698
01:00:52,860 --> 01:00:55,100
- Du var ikke glad?
- Nej.

699
01:00:55,180 --> 01:00:57,820
Du sagde ting
aldrig havde været så god.

700
01:01:01,620 --> 01:01:03,980
Jeg ville ikke såre dig.

701
01:01:08,820 --> 01:01:11,860
Nå, det viser dig bare.

702
01:01:13,500 --> 01:01:14,980
Hvad gjorde jeg forkert?

703
01:01:15,060 --> 01:01:17,020
jeg var 14,

704
01:01:17,100 --> 01:01:21,780
og du instruerede det hele
af din indestængte energi på mig.

705
01:01:23,300 --> 01:01:27,660
Du havde det forbandet godt
for at råde bod på din forsømmelse.

706
01:01:27,740 --> 01:01:31,020
Jeg prøvede at forsvare mig selv,
men jeg havde ikke en chance.

707
01:01:31,100 --> 01:01:36,300
Du skred ud af din betænksomhed
og din bekymrede stemme.

708
01:01:36,580 --> 01:01:41,740
Der var ikke en detalje
der undslap din kærlige energi.

709
01:01:42,420 --> 01:01:45,900
Jeg havde en bøjning.
Du skal arbejde med gymnastik.

710
01:01:45,980 --> 01:01:49,580
Vi lavede øvelser sammen.

711
01:01:49,900 --> 01:01:54,980
Du syntes mit hår var for langt,
så du fik det afkortet.

712
01:01:55,060 --> 01:01:56,700
Det var hæsligt.

713
01:01:57,140 --> 01:02:01,460
Så fik du ideen mine tænder
var skæve, så jeg fik seler.

714
01:02:01,540 --> 01:02:03,180
Jeg så grotesk ud.

715
01:02:03,260 --> 01:02:06,820
Du sagde, at jeg ikke kunne gå rundt
bærer bukser længere,

716
01:02:06,900 --> 01:02:11,980
så du fik lavet kjoler
uden at spørge mig, hvad jeg syntes.

717
01:02:12,220 --> 01:02:15,780
Jeg turde ikke sige nej
fordi jeg ikke ville gøre dig ked af det.

718
01:02:17,220 --> 01:02:21,700
Du gav mig bøger at læse
det forstod jeg ikke!

719
01:02:21,780 --> 01:02:26,980
Jeg læser og læser, og så du og jeg
måtte diskutere dem.

720
01:02:27,060 --> 01:02:30,060
Du ville blive ved og ved, men jeg vidste det ikke
hvad talte du om!

721
01:02:30,140 --> 01:02:34,340
Jeg var bange for, at du ville afsløre min dumhed.

722
01:02:34,420 --> 01:02:35,860
Jeg var lammet!

723
01:02:36,500 --> 01:02:38,300
Men en ting forstod jeg:

724
01:02:38,380 --> 01:02:44,260
Der var ikke et stykke af det rigtige mig
værdig til kærlighed eller accept!

725
01:02:44,340 --> 01:02:46,020
Du var besat,

726
01:02:46,100 --> 01:02:48,860
Jeg blev mere og mere bange
at blive tilintetgjort.

727
01:02:48,940 --> 01:02:53,220
Jeg sagde, hvad du ville have mig til at sige
og kopierede dine bevægelser!

728
01:02:53,300 --> 01:02:56,460
Jeg turde ikke være mig selv
selv når jeg var alene

729
01:02:56,540 --> 01:03:01,180
fordi jeg hadede
alt om mig selv!

730
01:03:02,540 --> 01:03:05,340
Det var forfærdeligt, mor!

731
01:03:05,420 --> 01:03:10,260
Jeg ryster stadig over det hele
når jeg tænker på de år!

732
01:03:10,740 --> 01:03:12,940
Det var forfærdeligt!

733
01:03:16,820 --> 01:03:18,540
Jeg var ikke klar over, at jeg hadede dig.

734
01:03:18,620 --> 01:03:22,460
Jeg var så sikker på, at vi elskede hinanden.

735
01:03:22,740 --> 01:03:24,620
Jeg kunne ikke hade dig,

736
01:03:24,700 --> 01:03:27,620
så mit had
forvandlet til en sindssyg frygt.

737
01:03:27,860 --> 01:03:30,740
Jeg havde mareridt.
Jeg bed mine negle.

738
01:03:30,820 --> 01:03:33,140
Jeg trak hårtotter ud.

739
01:03:34,300 --> 01:03:36,620
Jeg ville græde, men jeg kunne ikke.

740
01:03:36,700 --> 01:03:38,740
Jeg kunne ikke lave en lyd.

741
01:03:38,820 --> 01:03:44,140
Jeg prøvede at skrige,
men jeg kunne kun lave kvælede grynt.

742
01:03:44,220 --> 01:03:47,700
Det skræmte mig endnu mere.
Jeg troede, jeg var ved at gå fra forstanden.

743
01:04:01,980 --> 01:04:04,420
Så kom Stefan.
- Hvem gjorde dig gravid.

744
01:04:04,500 --> 01:04:06,420
jeg var 18!

745
01:04:06,500 --> 01:04:09,260
Stefan var voksen.
Vi kunne have klaret os.

746
01:04:09,340 --> 01:04:10,540
Ingen!

747
01:04:10,620 --> 01:04:14,700
Vi ville have barnet,
men du ødelagde alt!

748
01:04:14,780 --> 01:04:20,140
Det er ikke sandt!
Jeg sagde til far, at vi skulle vente og se.

749
01:04:20,220 --> 01:04:22,940
Du vidste ikke at Stefan var en idiot.

750
01:04:23,020 --> 01:04:28,020
Var du til stede
under vores samtaler?

751
01:04:28,100 --> 01:04:30,700
Lumrede du under vores seng?

752
01:04:30,780 --> 01:04:33,460
Ved du overhovedet
hvad taler du om?

753
01:04:33,660 --> 01:04:38,620
Har du nogensinde skænket dig
om nogen levende sjæl undtagen dig selv?

754
01:04:38,700 --> 01:04:41,620
Hvis du ville have et barn, kunne jeg ikke få det
tvang dig til at få en abort!

755
01:04:41,700 --> 01:04:43,860
Hvordan kunne jeg trodse dig?

756
01:04:43,940 --> 01:04:48,820
Jeg var bange og havde brug for hjælp.
- Jeg prøvede at hjælpe dig.

757
01:04:48,900 --> 01:04:52,820
Jeg troede, abort var den eneste måde.
Det har jeg tænkt hele tiden.

758
01:04:52,900 --> 01:04:56,820
Det er forfærdeligt! Du har båret
dette had i alle disse år!

759
01:04:56,900 --> 01:05:00,020
Hvorfor har du aldrig sagt noget?
- Fordi du aldrig lytter.

760
01:05:00,100 --> 01:05:02,300
Du er en forbandet flugtkunstner.

761
01:05:02,380 --> 01:05:05,540
Du er følelsesmæssigt forkrøblet.

762
01:05:05,620 --> 01:05:08,420
I virkeligheden afskyr du mig og Helena.

763
01:05:09,020 --> 01:05:14,380
Du er lukket inde i dig selv
og sæt altid dig selv først.

764
01:05:14,940 --> 01:05:17,060
jeg elskede dig,

765
01:05:18,220 --> 01:05:23,020
men du troede jeg var
ulækkert, dumt og en fiasko.

766
01:05:23,580 --> 01:05:26,060
Du formåede at skade mig for livet,

767
01:05:26,140 --> 01:05:28,700
ligesom du er skadet.

768
01:05:29,180 --> 01:05:32,340
Alt det, der var følsomt
og delikat, du angreb.

769
01:05:32,580 --> 01:05:35,980
Alt hvad der var i live,
du prøvede at kvæle.

770
01:05:49,500 --> 01:05:51,660
Du taler om mit had.

771
01:05:54,020 --> 01:05:56,460
Dit had var ikke mindre.

772
01:06:00,700 --> 01:06:02,940
Dit had er ikke mindre.

773
01:06:05,140 --> 01:06:10,420
Jeg var lille og formbar og kærlig.

774
01:06:10,500 --> 01:06:14,140
Du bandt mig
fordi du ville have min kærlighed,

775
01:06:14,220 --> 01:06:18,220
ligesom du ønsker alle andres kærlighed.

776
01:06:18,980 --> 01:06:21,580
Jeg var fuldstændig prisgivet din nåde.

777
01:06:23,700 --> 01:06:27,060
Det hele blev gjort i kærlighedens navn.

778
01:06:27,340 --> 01:06:31,340
Du blev ved med at sige, at du elskede mig
og far og Helena.

779
01:06:32,180 --> 01:06:35,820
Og du var en ekspert
ved kærlighedens intonationer og fagter.

780
01:06:39,300 --> 01:06:42,020
Folk som dig er en trussel.

781
01:06:43,580 --> 01:06:47,020
Du burde være spærret væk
og uskadeliggjort.

782
01:07:03,940 --> 01:07:05,980
En mor og en datter.

783
01:07:11,700 --> 01:07:15,900
Hvilken frygtelig kombination

784
01:07:16,820 --> 01:07:21,980
af følelser og forvirring
og ødelæggelse.

785
01:07:23,740 --> 01:07:28,300
Alt er muligt og er gjort
i kærlighedens og omsorgens navn.

786
01:07:31,380 --> 01:07:35,780
Moderens skader er
overleveret til datteren.

787
01:07:37,660 --> 01:07:41,020
Moderens svigt er
betalt af datteren.

788
01:07:43,260 --> 01:07:47,420
Moderens ulykkelighed
vil være datterens ulykke.

789
01:07:49,020 --> 01:07:53,020
Det er som om navlestrengen
var aldrig blevet skåret.

790
01:07:59,180 --> 01:08:00,860
Er det sandt?

791
01:08:03,220 --> 01:08:06,260
Er datterens ulykke
moderens triumf?

792
01:08:13,820 --> 01:08:19,460
Er min sorg din hemmelige fornøjelse?

793
01:09:12,260 --> 01:09:14,260
Min ryg gør ondt.

794
01:09:16,140 --> 01:09:18,540
Har du noget imod, hvis jeg lægger mig på gulvet?

795
01:09:19,900 --> 01:09:21,900
Det er det eneste, der hjælper.

796
01:09:25,580 --> 01:09:28,100
Jeg husker meget lidt fra min barndom.

797
01:09:29,180 --> 01:09:32,780
Jeg kan ikke huske mine forældre
nogensinde rører ved mig,

798
01:09:33,500 --> 01:09:36,580
enten for at kærtegne mig eller for at straffe mig.

799
01:09:37,940 --> 01:09:41,460
Jeg vidste intet om kærlighed,

800
01:09:42,380 --> 01:09:47,100
ømhed, kontakt, intimitet, varme.

801
01:09:50,620 --> 01:09:55,660
Kun gennem musikken havde jeg
en chance for at vise mine følelser.

802
01:09:58,860 --> 01:10:01,340
Nogle gange, når jeg ligger vågen om natten...

803
01:10:02,860 --> 01:10:06,020
Jeg spekulerer på, om jeg overhovedet har levet.

804
01:10:07,860 --> 01:10:10,540
Er det ens for alle,

805
01:10:11,500 --> 01:10:15,940
eller har nogle mennesker
et større talent for at leve end andre?

806
01:10:16,540 --> 01:10:20,300
Eller lever nogle mennesker aldrig?

807
01:10:22,060 --> 01:10:24,020
De eksisterer bare.

808
01:10:27,540 --> 01:10:29,900
Så bliver jeg grebet af frygt.

809
01:10:31,380 --> 01:10:37,060
Jeg er grebet af frygt
og se et forfærdeligt billede af mig selv.

810
01:10:38,460 --> 01:10:40,620
Jeg er aldrig vokset op.

811
01:10:41,340 --> 01:10:44,140
Mit ansigt og min krop er blevet ældre.

812
01:10:46,580 --> 01:10:49,060
Jeg får minder og oplevelser,

813
01:10:50,380 --> 01:10:54,820
men under alt det
Jeg er ikke engang blevet født.

814
01:10:58,180 --> 01:11:00,380
Jeg kan ikke huske nogen ansigter,

815
01:11:02,140 --> 01:11:03,860
ikke engang min egen.

816
01:11:05,900 --> 01:11:10,140
Nogle gange prøver jeg at huske
min mors ansigt,

817
01:11:11,260 --> 01:11:13,180
men jeg kan ikke se hende.

818
01:11:13,260 --> 01:11:17,300
Jeg ved, hun var stor og mørk
og havde blå øjne,

819
01:11:17,780 --> 01:11:21,820
en stor næse og fyldige læber,

820
01:11:22,780 --> 01:11:25,620
men jeg kan ikke passe
de forskellige stykker sammen.

821
01:11:29,460 --> 01:11:31,100
Jeg kan ikke se hende.

822
01:11:31,540 --> 01:11:36,220
På samme måde kan jeg ikke se dit ansigt
eller Helenas eller Leonardos.

823
01:11:36,580 --> 01:11:40,140
Jeg husker fødslen
til dig og din søster,

824
01:11:40,980 --> 01:11:45,340
men alt hvad jeg husker om
leverancerne er, at de gør ondt.

825
01:11:47,060 --> 01:11:50,460
Men smerten?
Hvordan var det?

826
01:11:52,700 --> 01:11:54,540
Jeg husker det ikke.

827
01:11:58,220 --> 01:12:00,340
Leonardo sagde engang, at -

828
01:12:01,580 --> 01:12:03,580
Hvordan sagde han det nu?

829
01:12:05,220 --> 01:12:09,660
"En følelse af virkelighed er et spørgsmål om talent.

830
01:12:10,940 --> 01:12:14,140
De fleste mennesker mangler det talent,

831
01:12:15,300 --> 01:12:17,580
og måske er det lige så godt."

832
01:12:18,980 --> 01:12:23,340
Ved du hvad han mente?
- Ja, det gør jeg.

833
01:12:26,500 --> 01:12:30,340
- Hvor mærkeligt.
- Mærkeligt?

834
01:12:31,620 --> 01:12:35,820
- Jeg har altid været bange for dig.
- Det kan jeg ikke forstå.

835
01:12:35,900 --> 01:12:39,860
Jeg tror, jeg ville have dig til at tage dig af mig,

836
01:12:41,020 --> 01:12:44,940
at lægge dine arme om mig
og trøste mig.

837
01:12:45,500 --> 01:12:47,180
Jeg var et barn.

838
01:12:50,980 --> 01:12:53,820
- Betyder det noget?
- Nej.

839
01:12:54,140 --> 01:12:56,540
Jeg så, at du elskede mig,

840
01:12:57,460 --> 01:13:01,580
og jeg ville elske dig, men jeg kunne ikke.

841
01:13:02,460 --> 01:13:04,460
Jeg var bange for dine krav.

842
01:13:06,260 --> 01:13:10,140
- Jeg havde ingen.
- Det troede jeg, du gjorde.

843
01:13:12,380 --> 01:13:14,740
Jeg ville ikke være din mor.

844
01:13:15,940 --> 01:13:19,100
Jeg ville have dig til at vide det
Jeg var lige så hjælpeløs som dig.

845
01:13:20,860 --> 01:13:22,300
Er det virkelig sandt?

846
01:13:41,180 --> 01:13:44,820
- Hvad tænker du på?
- Leonardo og Helena.

847
01:13:45,940 --> 01:13:47,620
Jeg forstår det ikke.

848
01:13:48,660 --> 01:13:50,860
De kendte næsten ikke hinanden.

849
01:13:52,340 --> 01:13:55,540
Vi var sammen
på Bornholm en påske.

850
01:13:55,740 --> 01:13:57,740
Du tog afsted efter tre dage.

851
01:13:57,820 --> 01:14:00,340
Jeg skulle spille
Bartoks første i Genève.

852
01:14:00,740 --> 01:14:05,620
Jeg ville igennem koncerten
med dirigenten i fred og ro,

853
01:14:06,620 --> 01:14:09,340
så det er muligt, at jeg gik tidligere.

854
01:14:10,060 --> 01:14:11,460
Vejret var forfærdeligt.

855
01:14:11,580 --> 01:14:14,260
Leonardo var i dårligt humør.
Det var du også.

856
01:14:17,220 --> 01:14:20,740
Hvorfor laver du mig
huske alt dette?

857
01:14:20,860 --> 01:14:22,660
Jeg skal fortælle dig.

858
01:14:24,180 --> 01:14:27,700
Du og Leonardo ankom torsdag.
Vi havde en dejlig aften sammen.

859
01:14:27,780 --> 01:14:30,780
Vi drak vin, sang og grinede

860
01:14:30,900 --> 01:14:33,660
<i>og spillede et gammelt spil, vi fandt.</i>

861
01:14:34,260 --> 01:14:39,180
Helena var ikke så syg dengang.
Hun var glad hele aftenen.

862
01:14:40,140 --> 01:14:45,860
Leonardo var glad, fordi hun var.
Han snakkede og spøgte med hende.

863
01:14:47,460 --> 01:14:50,060
Hun blev hovedkulds forelsket.

864
01:14:50,660 --> 01:14:53,300
<i>De sad sammen til sent den aften.</i>

865
01:14:54,500 --> 01:15:00,140
Dagen efter fortalte Helena mig
Leonardo havde kysset hende.

866
01:15:09,020 --> 01:15:11,100
Den aften havde vi gæster.

867
01:15:12,100 --> 01:15:17,060
Leonardo drak for meget
og spillede alle Bachs solosuiter.

868
01:15:18,660 --> 01:15:20,940
Han var ikke sig selv,

869
01:15:21,700 --> 01:15:24,300
tung og blid,
som om han var forstørret.

870
01:15:26,020 --> 01:15:29,660
Han spillede dårligt, men smukt.

871
01:15:31,420 --> 01:15:34,260
Helena sad der i skumringen og strålede.

872
01:15:34,340 --> 01:15:36,260
<i>Jeg har aldrig set noget lignende.</i>

873
01:16:29,140 --> 01:16:32,540
Du og jeg gik en tur.
Du snakkede væk.

874
01:16:32,620 --> 01:16:37,260
Jeg lyttede ikke rigtig.
Jeg tænkte på de to.

875
01:16:39,940 --> 01:16:44,220
Da vi kom hjem,
de sad, hvor vi havde efterladt dem.

876
01:16:44,300 --> 01:16:51,300
Du gik i seng,
og jeg var nødt til at hjælpe Leonardo ovenpå.

877
01:16:52,540 --> 01:16:55,100
Uden for døren til soveværelset,

878
01:16:55,180 --> 01:16:59,020
han stoppede, kiggede på mig og sagde...

879
01:17:01,300 --> 01:17:02,860
"Kan du forestille dig?

880
01:17:03,620 --> 01:17:07,780
Der er en sommerfugl
flagrende mod vinduet."

881
01:17:09,380 --> 01:17:14,300
<i>Da jeg gik tilbage til Helena,</i>
<i>hun sad oprejst,</i>

882
01:17:14,660 --> 01:17:17,580
<i>ganske afslappet og rolig.</i>

883
01:17:19,460 --> 01:17:24,380
<i>Der var ingen spor af hendes sygdom.</i>

884
01:17:28,180 --> 01:17:30,740
Jeg vil aldrig glemme hendes ansigt, mor.

885
01:17:34,980 --> 01:17:37,220
Jeg vil aldrig glemme hendes ansigt.

886
01:17:41,660 --> 01:17:44,260
Næste morgen rejste du til Genève,

887
01:17:45,260 --> 01:17:48,540
fire dage tidligere, end vi havde aftalt.

888
01:17:49,700 --> 01:17:51,980
Da du gik, sagde du henkastet,

889
01:17:52,380 --> 01:17:56,340
"Jeg bad Leonardo om at blive.
Jeg kan se, det gør Helena godt."

890
01:17:57,540 --> 01:17:59,140
Og du smilede.

891
01:18:01,220 --> 01:18:05,260
Leonardo blev det brat
rastløs og ulykkelig.

892
01:18:12,340 --> 01:18:16,300
I påsken gik han
til en lang tur i regnen.

893
01:18:16,380 --> 01:18:20,900
Da han kom tilbage,
han fortalte Helena, at han gik.

894
01:18:21,620 --> 01:18:23,620
Han sagde, at de ville mødes igen.

895
01:18:24,420 --> 01:18:29,220
Så ringede han til Genève
og talte med dig i en time.

896
01:18:30,300 --> 01:18:34,020
<i>Den aften forlod han det sidste fly.</i>

897
01:18:47,300 --> 01:18:50,220
I løbet af natten,
Jeg blev vækket af Helena, der græd.

898
01:18:51,740 --> 01:18:55,020
Hun klagede over smerter
i hendes hofte og højre ben.

899
01:18:56,420 --> 01:18:59,100
Hun tænkte ikke
hun kunne holde ud til morgen.

900
01:19:00,900 --> 01:19:03,780
Klokken 05.00 måtte jeg ringe efter en ambulance.

901
01:19:08,020 --> 01:19:10,420
Så Lenas sygdom var min skyld?

902
01:19:10,500 --> 01:19:12,900
Ja, det tror jeg.

903
01:19:16,620 --> 01:19:20,260
- You mean that her illness –
- Ja.

904
01:19:23,500 --> 01:19:25,700
You don't seriously mean –

905
01:19:26,180 --> 01:19:29,220
When Lena was a year old,
du forlod hende.

906
01:19:30,620 --> 01:19:33,500
Så blev du ved med at desertere
os begge hele tiden.

907
01:19:34,980 --> 01:19:38,580
When Lena got seriously ill,
du sendte hende til et hjem.

908
01:19:39,580 --> 01:19:42,380
- Det kan ikke være sandt.
- Hvad kan ikke være sandt?

909
01:19:44,500 --> 01:19:46,860
Kan du bevise det modsatte?

910
01:19:49,980 --> 01:19:51,740
Se på mig, mor.

911
01:19:53,300 --> 01:19:55,180
Se på Helena.

912
01:19:57,300 --> 01:19:59,660
Der er ingen undskyldninger.

913
01:20:01,540 --> 01:20:06,140
There is only one truth and one lie.

914
01:20:07,460 --> 01:20:09,740
There can be no forgiveness.

915
01:20:10,500 --> 01:20:12,380
You can't blame me entirely.

916
01:20:12,460 --> 01:20:16,580
Du forventer en undtagelse
skal laves til dig.

917
01:20:18,620 --> 01:20:21,740
Du har oprettet en slags
rabatsystem med liv,

918
01:20:24,260 --> 01:20:29,020
men en dag vil du se
at din aftale er ensidig.

919
01:20:30,980 --> 01:20:34,500
Du vil opdage, at du bærer skyld,
ligesom alle andre.

920
01:20:36,100 --> 01:20:37,860
Hvilken skyld?

921
01:20:43,220 --> 01:20:44,740
Eva, skat.

922
01:20:46,660 --> 01:20:49,660
Vil du ikke tilgive mig
for alt det forkerte jeg har gjort?

923
01:20:51,340 --> 01:20:53,180
Jeg vil prøve at rette mine veje.

924
01:20:55,020 --> 01:20:58,700
Du er nødt til at lære mig.
Vi taler med hinanden.

925
01:21:01,260 --> 01:21:02,780
Men hjælp mig.

926
01:21:03,020 --> 01:21:05,300
Jeg kan ikke blive ved.

927
01:21:05,380 --> 01:21:07,580
Dit had er så forfærdeligt.

928
01:21:09,540 --> 01:21:11,380
Jeg indså aldrig.

929
01:21:11,460 --> 01:21:15,420
Jeg har været egoistisk og barnlig.

930
01:21:18,940 --> 01:21:21,060
Kan du ikke lægge dine arme om mig?

931
01:21:22,620 --> 01:21:24,740
Rør mig i det mindste.

932
01:21:27,340 --> 01:21:29,060
Hjælp mig.

933
01:21:32,100 --> 01:21:34,740
Mor!

934
01:21:37,500 --> 01:21:38,460
Komme!

935
01:21:39,820 --> 01:21:41,620
Hjælp mig.

936
01:21:42,660 --> 01:21:44,100
Mor!

937
01:21:47,300 --> 01:21:48,260
Komme!

938
01:22:31,540 --> 01:22:36,420
<i>Stakkels lille mor, skynder sig sådan af sted.</i>

939
01:22:37,540 --> 01:22:41,700
<i>Hun så så bange ud</i>
<i>og pludselig så gammel og træt.</i>

940
01:22:43,140 --> 01:22:47,780
<i>Hendes ansigt var krympet,</i>
<i>og hendes næse var rød af gråd.</i>

941
01:22:50,740 --> 01:22:52,900
<i>Nu vil jeg aldrig se hende igen.</i>

942
01:23:08,340 --> 01:23:12,260
<i>Det bliver snart mørkt,</i>
<i>og det bliver koldt.</i>

943
01:23:13,460 --> 01:23:16,740
<i>Jeg skal hjem og lave aftensmad</i>
<i>for Viktor og Helena.</i>

944
01:23:19,460 --> 01:23:21,580
<i>Jeg kan ikke dø nu.</i>

945
01:23:23,060 --> 01:23:25,580
<i>Jeg er bange for at begå selvmord,</i>

946
01:23:27,300 --> 01:23:29,980
<i>og en dag måske Gud</i>
<i>vil have brug for mig.</i>

947
01:23:31,420 --> 01:23:33,540
<i>Så vil han befri mig fra mit fængsel.</i>

948
01:23:50,260 --> 01:23:53,700
Jeg føler mig så lukket ude.
Jeg har altid hjemve.

949
01:23:54,340 --> 01:23:56,300
Men når jeg kommer hjem,

950
01:23:57,380 --> 01:24:00,420
Jeg synes, det er noget andet
jeg længes efter.

951
01:24:03,220 --> 01:24:05,180
<i>Strøger du min kind?</i>

952
01:24:06,820 --> 01:24:08,980
<i>Hvisker du i mit øre?</i>

953
01:24:10,500 --> 01:24:12,260
<i>Er du med mig nu?</i>

954
01:24:14,420 --> 01:24:17,300
<i>Vi forlader aldrig hinanden.</i>

955
01:24:50,900 --> 01:24:53,140
<i>Der er lys på Helenas værelse.</i>

956
01:24:54,500 --> 01:24:56,740
<i>Viktor er der og taler med hende.</i>

957
01:24:57,860 --> 01:25:00,580
<i>Det er godt, søde af ham.</i>

958
01:25:02,740 --> 01:25:04,900
<i>Han fortæller hende, at mor er gået.</i>

959
01:25:09,300 --> 01:25:11,300
Din mor sendte hendes kærlighed.

960
01:25:11,660 --> 01:25:14,380
Hun var ked af det og bekymret.

961
01:25:14,460 --> 01:25:16,020
Hun havde grædt.

962
01:25:28,100 --> 01:25:31,300
Eva gik en tur.

963
01:25:31,980 --> 01:25:34,500
Hun var så glad for at se sin mor.

964
01:25:35,780 --> 01:25:37,940
Hun håbede for meget.

965
01:25:38,660 --> 01:25:41,500
Jeg havde ikke hjerte til at advare hende.

966
01:25:51,140 --> 01:25:53,940
Jeg kan ikke forstå, hvad du siger.

967
01:25:56,820 --> 01:25:58,620
Du siger, du vil –

968
01:26:01,220 --> 01:26:03,540
Prøv at tale roligt,

969
01:26:03,620 --> 01:26:07,180
ellers kan jeg ikke forstå.

970
01:26:12,700 --> 01:26:14,620
Eva! Kom hurtigt!

971
01:26:32,220 --> 01:26:35,380
<i>Nogle gange står jeg og ser på min kone</i>

972
01:26:35,900 --> 01:26:37,980
<i>uden at hun ved, at jeg er der.</i>

973
01:26:40,060 --> 01:26:41,820
<i>Hun er i så meget nød.</i>

974
01:26:42,660 --> 01:26:45,540
<i>Siden Charlotte gik så pludseligt,</i>

975
01:26:46,060 --> 01:26:48,300
<i>hun har været frygtelig ked af det.</i>

976
01:26:50,020 --> 01:26:51,940
<i>Hun har ikke kunnet sove.</i>

977
01:26:52,580 --> 01:26:55,540
<i>Hun siger, at hun kørte sin mor væk,</i>

978
01:26:55,620 --> 01:26:58,100
<i>og hun kan aldrig tilgive sig selv.</i>

979
01:26:58,180 --> 01:27:01,980
- Skal du ud?
- Lige ned til posthuset.

980
01:27:02,300 --> 01:27:04,980
Kan du venligst maile
dette brev til mig?

981
01:27:05,060 --> 01:27:06,500
Sikker.

982
01:27:07,620 --> 01:27:10,700
Er det til Charlotte?
- Læs den, hvis du har lyst.

983
01:27:10,780 --> 01:27:12,820
Jeg skal op til Helena.

984
01:27:18,100 --> 01:27:22,180
"Kære mor,
Jeg indser, at jeg gjorde dig forkert.

985
01:27:23,140 --> 01:27:26,180
Jeg mødte dig med krav
i stedet for hengivenhed.

986
01:27:26,940 --> 01:27:30,540
Jeg plagede dig med et gammelt had
det er ikke længere ægte.

987
01:27:31,060 --> 01:27:34,420
Jeg vil bede om din tilgivelse."

988
01:27:34,500 --> 01:27:37,540
Jeg ved ikke, om dette brev
vil nå dig.

989
01:27:38,100 --> 01:27:40,420
Jeg ved ikke engang, om du vil læse den.

990
01:27:42,140 --> 01:27:44,500
Måske er det allerede for sent.

991
01:27:46,100 --> 01:27:50,940
Men jeg håber det samme
at min opdagelse ikke vil være forgæves.

992
01:27:51,900 --> 01:27:54,340
Der er trods alt en slags barmhjertighed.

993
01:27:54,980 --> 01:27:59,820
Jeg mener den enorme mulighed
at komme til at passe på hinanden,

994
01:28:01,420 --> 01:28:03,260
at hjælpe hinanden,

995
01:28:04,740 --> 01:28:06,700
at vise hengivenhed.

996
01:28:09,340 --> 01:28:12,420
Jeg vil aldrig lade dig
forsvinde ud af mit liv igen.

997
01:28:14,180 --> 01:28:16,100
Jeg vil være vedholdende.

998
01:28:17,020 --> 01:28:21,380
Jeg giver ikke op, selvom det er for sent.

999
01:28:21,940 --> 01:28:24,020
<i>Jeg tror ikke, det er for sent.</i>

1000
01:28:26,740 --> 01:28:29,060
<i>Det kan ikke være for sent.</i>


